bannerPos

Tørke og sen frost har udfordret i hundegræs

Planteavler John Stougaard, nær Vejlen på Tåsinge, kunne fredag den 19. juli afslutte årets høst af frøgræs, med en førsteårsmark med hundegræs af sorten Amba til DLF.

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
26-07-2019 08:00
Planteavler John Stougaard på Tåsinge fik den 19. juli de sidste 27 hektar hundegræs i hus af sorten Amba. Sen nattefrost og en hård etableringsfase i sidste års tørre sommer har imidlertid sat sit præg på udbyttet i førsteårsmarken.

Vejret er fint, afgrøden så tør, at frøet er let at tømme af tanken og støvskyen fra den røde Case IH 9230 med pickup kan ses fra lang afstand. Desværre er årets avl af hundegræs ikke kun præget af medvind.

- Plantedækket er tæt og frøkvaliteten ser fin ud, men der mangler desværre frø i aksene.

Planteavler John Stougaard, nær Vejlen på Tåsinge, kunne fredag den 19. juli afslutte årets høst af frøgræs, med en førsteårsmark med hundegræs af sorten Amba til DLF. Desværre umiddelbart med et skuffende udbytte.

-  Noget tyder på, at førsteårsmarken her alligevel har taget skade af tørken i etableringsfasen. Da jeg sidste år høstede vårbyggen var græsudlægget heller ikke engang at se, men det kom sig ellers siden med et tilfredsstillende plantedække.

 

Frost og fugle

Det er dermed ikke planter, men frø der mangler.

- Ifølge avlschef Erling Christoffersen fra DLF, der var her tidligere på dagen, er den manglende frøsætning også en konsekvens af den sene frost, påpeger John Stougaard, der dermed konkluderer, at det manglende udbytte sandsynligvis er en kombination af de udfordrende vækstbetingelser.

Ikke nok med at vejret i vækstsæsonen har udfordret, afgrøderne i marken, der er beliggende nær Vejlen på Tåsinge, udfordres også af fuglelivet.

- Vi bøvler med gæs her på arealerne, og her siden skårlægning har råger hoppet rundt i skårene, hvilket jo også får frøene til at falde af, lyder det ærgerligt fra John Stougaard, imens han må undvige de opsatte fugleskræmsler.

 

Let høst

Det er tre år siden nu, at John Stougaard investerede i et pickupbord til mejetærskeren.

- Det var efter et år, hvor jeg virkelig havde problemer med at få frøgræsset løftet fri af alt det grønne, at jeg valgte at købe pickup-bordet, og det har jeg aldrig fortrudt, understreger John Stougaard.

Han forklarer nærmere, hvordan netop denne pickup med to bånd sikrer, at frøgræsset løftes op og føres korrekt ind under tromlen og ikke trækkes med op over, som det ellers nogle gange kan ske.

 

Rettidig skårlægning

Det er 16 dage tidligere, den 3. juli, at hundegræsset i denne mark blev skårlagt af Lindegården v/Ole Jørgensen.

- Hundegræs skal skårlægges, når det begynder at blive grå-brunt og frøene begynder at gå løse i skallerne. Det er desuden mest optimalt at skårlægge om aftenen eller om natten, hvor der er lidt dug til at holde på de frø, der let falder af, forklarer John Stougaard.

Vind og vejr har derfor også stor indflydelse på skårlægningstidspunktet.

- Det er bedre at skårlægge en dag for tidligt, hvis der er udsigt til lidt hårdt vejr. Så tåler det ikke, at det står op. Udfordringen er bare, at det altid er en presset tid for maskinstationen med skårlæggerne, da frøfirmaerne ofte melder et bestemt tidspunkt ud for rettidig skårlægning, mens skårlæggerne umuligt kan nå at være alle steder på samme tid, påpeger planteavleren, der ikke lægger skjul på, at rettidighed i denne afgrøde er afgørende.

 

Sortsvalg

John Stougaard har kontrakt med DLF, og det er dermed også dem, der tager stilling til spørgsmål omkring sortsvalg i de godt 55 hektar frøgræs, som han i år har med henholdsvis rødsvingel, der i øvrigt gav tilfredsstillende, og hundegræs.

- Der er jo også noget med nogle afstandskrav i forhold til de sorter der er hos naboerne, hvorfor det også er en fordel, at det er samme frøfirma, der kommer hos de omkringliggende naboer.

I modsætning til høsten af kornafgrøder, så ser John Stougaard ikke så meget på vandprocenten i forhold til rette høsttidspunkt, men mere om det kan høstes.

- Uanset hvordan vejret er under frøhøsten, så skal frøet have luft, når det kommer på lager – meget luft - og det skal være kold luft i de første tre døgn. Sætter du varme på for tidligt, så kan du risikere at ødelægge spireevnen, ligesom for varm luft også kan ødelægge spireevnen, påpeger planteavleren og bemærker, at kornhøsten på det område er mere taknemmelig.

- Her i frøet kan du ikke tage bestik af høsttidspunktet ved at bide i et par kerner.

 

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Oplagt for de unge

DM&E Fyns nye formand opfordrede ved generalforsamlingen medlemmerne til at tage flere elever ind i virksomheden.

Formandsskifte i Fyns LandboUngdom

Da Fyns LandboUngdom for nylig afholdt Årssamling, inkluderede det en overlevering af formandsposten. Den afgående formand Frederik Petersen går efter post i LandboUngdoms landsledelse.

700 til schnitzler og svinefagligt nyt

Porcus Svinefagdyrlæger havde igen i år stor deltagelse ved årsmødet i Vissenbjerg Hallerne.

Næstformand i DLG trækker sig

To år efter hans navn blev nævnt som mulig ny formand stopper DLG’s næstformand. Siden 2007 har Torben Thomsen været næstformand og samtidig siddet i repræsentantskabet. Han understreger, at stoppet ikke har noget at gøre med opgøret i DLG-bestyrelsen i 2018.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Årets første HandelsErfa i Vissenbjerg

Velas afvikler årets første markedsmøde tirsdag og onsdag den 25. og 26. februar.

To dage med fokus på klima

Velas og Dalum Landbrugsskole inviterer etablerede landmænd og studerende til klimaworkshop.

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.
Side 1 af 45 (896 artikler)Prev1234567434445Next