bannerPos

Får 10 millioner til at gøre afgrøder mere næringsrige

De mange penge til forskerholdet skal blandt andet gå til at sørge for, at man i fremtiden kan få større næringsindhold i blandt andet kornafgrøder.
05-08-2020 10:48

Hussam Nour-Eldin, Københavns Universitet, er leder af et forskerhold, der netop har modtaget en bevilling på 10 millioner kroner. Pengene skal gå til grundforskning, der i fremtiden kan bidrage til at højne udbyttet af kornafgrøder og gøre dem mere næringsrige.

FORSKNING Det var en helt almindelig ensom dag på hjemmekontoret under coronakrisen, da Hussam Nour-Eldin modtog en mail, der fik ham til at sitre af glæde resten af dagen.

Han og hans forskerhold fik nemlig besked om, at de havde fået 10 millioner kroner til at fortsætte deres forskning i at forstå hvordan afgrøder kan gøres mere effektive, via at kunne sætte flere frø og blive mere næringsrige.

Den fine bevilling blev givet af Human Frontier Science Program (HFSP), som støtter banebrydende forskningsprojekter, der undersøger komplekse mekanismer i levende organismer.

- Det er en meget eksklusiv bevilling, der er svær at få. Derfor er det en kæmpe blåstempling af os som forskerenhed, lyder det fra Hussam Nour-Eldin der er lektor på Institut for Miljø- og Plantevidenskab på Københavns Universitet og leder af en international gruppe bestående af fire forskere.

Har arbejdet siden 2015

De fire forskere har siden 2015 arbejdet med at undersøge, hvordan plantehormoner regulerer planters vækst og udbytte.

- I 1950'erne opstod der en række mutationer i hvede, ris og majs, der bevirkede, at afgrøderne blev kortere, og dermed bedre kunne stå imod vind og vejr. Samtidig gjorde mutationerne, at planterne brugte næringen på at producere flere og større korn i stedet for lange aks, siger Hussam Nour-Eldin og tilføjer:

- Først i 1990'erne fandt man ud af, at disse afgrøder var muteret i gener, der enten producerer eller reagerer på et vigtigt plantehormon kaldet gibberellinsyre. Det gjorde, at afgrøderne ændrede sig drastisk til de korte moderne afgrøder, vi dyrker i dag over hele verden, forklarer Hussam Nour-Eldin.

Et mysterium

Selvom man længe har vidst, at der findes gener, som transporterer hormonet gibberelinsyre rundt i planter, havde det været et mysterium, hvilken rolle generne spiller for planternes vækst.
 
Men tilbage i 2015 kortlagde forskerholdet via en banebrydende opdagelse det første gen, der påvirker, hvordan hormonet gibberellinsyre bevæger sig rundt i planter, og det er det gennembrud, de vil fortsætte med i den nye bevilling, der strækker sig over de næste tre år.
 
- Ligesom man i 1950'erne fik mere effektive afgrøder, håber vi på at kunne tune planterne, så de bliver endnu mere udbyttes- og nærings-rige i fremtiden, afslutter Hussam Nour-Eldin.
 
De fire forskere fik allerede i 2015 syv millioner kroner fra HFSP i den såkaldte Young Investigators' Grant. Den nye bevilling på er en fornyelse af den eksisterende og strækker sig til 2023.

hka

0

Magnum ved motorvejen på Vestfyn

Flemløse Maskinforretning præsterede den nye opdaterede Case IH Magnum og en række redskaber ved et tilløbsstykke på et markareal langs motorvejen på Vestfyn.

Store nyheder i marken

I de seneste uger er flere traktornyheder vist frem ved lokale markdemonstrationer.

John Deere med fire bælter

Også John Deere har på det seneste været i marken med nyheder. Det foregik ved et arrangement ved Fredericia.

Claas på bælter

Bælter fra mejetærskere gør stortraktor smal og mere komfortabel. Ringe Maskinforretning viste for første gang Agritechnica-nyheden frem ved demonstration på Hudevad Vestergård.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Frøforsøg for mere vildt og biodiversitet

Velas ser gode resultater af forsøg med frøblandinger skræddersyet til at trække insekter og markvildt til bedriften.

Det er stadig spændende at være landmand

Ifølge L&F’s seneste undersøgelse bliver landbrugets omdømme i det danske samfund stadig bedre. Det fastslog Ib W. Jensen i sin sidste beretning som formand for Fyns Familielandbrug, hvor vandløb, miljø og klima var centrale emner.

Udenlandske juletræskøbere måtte blive hjemme

Besøgstallet var på grund af coronaen halveret ved årets messe i Langesøskoven.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.
Side 1 af 59 (1170 artikler)Prev1234567575859Next