bannerPos

Et marked i rivende udvikling har også plads til nicher

Forbrugerne vil have mere frugt og grønt, og markedet er i stor udvikling. De etablerede er dog allerede i gang med at udvide eller at omlægge til økologi, så det er et vanskeligt marked at komme ind på som ny spiller, siger direktør for Gasa Odense Frugt Grønt, Jens Nannerup. Foto: Ebbe Mortensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
18-05-2019 08:25
Dansk frugt og grønt stormer fremad, men der kan være plads til de lokale mellem de etablerede, hvis du har styr på markedsføringen, siger direktør for Gasa Odense Frugt Grønt, Jens Nannerup.

Markedet for dansk frugt og grønt er i rivende udvikling, forbrugernes tallerkener bliver grønnere, og avlerne herhjemme producerer for godt to milliarder i værdi. Men når ingen ligefrem sulter, hvordan påvirker man så »gamet«, så man kan få lov at lege med? Det har LandbrugFyn spurgt direktøren for salgsorganisationen Gasa Odense Frugt Grønt A.m.b.a, Jens Nannerup, om.

- Vi importerer stadig to tredjedele af vores grønt og frugt. Men fordi vi skal til at spise flere grøntsager, og forbruget af kød må forventes at falde, så tilsiger markedet faktisk, at der er plads til mere, hvis man kan og vil, siger Jens Nannerup.

Han forklarer, at de danske avlere har opbygget en stærk sektor, og at mange af de etablerede spillere står overfor udvidelser eller omlægning til økologi, hvor efterspørgslen efter sidstnævnte også kun går fremad. Dertil kommer at den danske eksport af grøntsager er stigende.

- Ligesom vi ser i almindeligt landbrug, bliver de enkelte producenter i gartnerierhvervet også større og færre. De etablerede er dygtige, giver den gas og er innovative. Så det vil være vanskeligt at komme ind på markedet som ny producent, siger direktøren for Gasa Odense Frugt Grønt.

En mulighed i nichen

Hvis man så alligevel går og drømmer om at producere sin egen frugt og grønt, er der et par døre, man måske kan åbne, forklarer Jens Nannerup.

- Enten kan man gå til sådan nogle som os, og spørge om det, man ønsker at lave, er noget, som vi vurderer vi kan sælge. Men derudover skal man kunne konkurrere på noget andet end de etablerede, som er omkostningseffektive, innovative og sikrer høje udbytter, siger direktøren.

Og udover at der markedsmæssigt er en åbenlys chance i økologien. Så kan man som ny producent ifølge Jens Nannerup konkurrere om forbrugernes gunst med det lokale islæt og den gode historie.

- Når hele grøntsagssalget vil stige, vil det også drive efterspørgslen for lokale fødevarer fremad. Lokal produktion er aktuelt i høj kurs, og flere rundt omkring har nogle rigtige fine, sunde forretninger med gårdbutikker og lokalt salg. Og jeg vil tro, at der er en fortsat positiv udvikling indenfor lokalsalg, forklarer direktøren.


Mere end en åben stalddør

Men hvis du overvejer at bliver lokalproducent, skal du ikke regne med, at det er nok med en åben stalddør og et skilt ved vejen, vurderer Jens Nannerup.

- Først og fremmest er det en nicheproduktion, og her er parametrene kvalitet og ikke så meget, om varen koster et par kroner mere, men også at markedsføre sig, så de lokale forbrugere helt praktisk talt vælger at køre forbi ens gård eller vejbod, siger han og tilføjer:

- Det kræver at man har flair for at lave lokal markedsføring med den gode historie. Der er sikkert mange muligheder, i 2019 er det nok på de sociale medier, men man skal, hvis man vil have succes, ud og lave et stykke arbejde for at få kunderne i sin butik som lokalproducent, pointerer Jens Nannerup.

Der kan også for de lokale nicheproducenter være et marked i at udvikle nye produkter i partnerskaber med andre nicheproducenter, som så markedsføres som noget egnsspecifikt med en lokal historie, medgiver direktøren.

- Men det er baseret på, at den næste i rækken kan producere mindre mængder, som så sælges som højværdi. Grundlæggende skal nye avlere i høj grad evne at få styr på deres afsætning, og komme med noget, der er bedre, end det der er. Om vi så skal sælge det gennem det etablerede system, eller om afsætningen skal være mere lokal, det bliver et valg for den enkelte, slutter Jens Nannerup

 

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Dyrskuechefen til Lundsgaard

Alex Nielsen er blevet ansat som eventchef for Anexet på godset ved Kerteminde.

Stougaard vil holde regeringen op på klimaløfter

Halmbranchen glæder sig over en klimaambitiøs regering. Men nu skal der handling bag ordene, mener Danske Halmleverandører.

Køng-landmand styrer sin risiko med succes

Hans Raahauge har gode erfaringer med DLG’s risikostyringsværktøj Risk Management.

Plovekspert holder nyt pløjekursus

Landbrugsrådgivning Syd inviterer til pløjekursus ved Ørbæk den 3. september, hvor man kan deltage både med og uden plov.

Dyrskuechef har søgt nye muligheder

Siden oktober 2018 har Alex Nielsen stået i spidsen for Danmarks ældste dyrskue. Han har nu efter flere overvejelser valgt at søge nye veje og fratræder derfor stillingen som dyrskuechef.

Direktør fik syn for skoven

Fra en karriere i byggebranchen har Lars Muldbak tilpasset organisationen og intensiveret fremtidssikringen af Skovdyrkerne Øerne.

Begrænsningens kunst ved skovrejsning

- Vi er midt i en ansøgningsperiode for tilskud til privat skovrejsning, og mange spændende projekter er på tegnebrættet, lyder det fra skovrider Thomas Ravn, der har gode råd til, hvordan skovrejsningsprojekter kommer vellykket fra start og bliver til bæredygtig skov og ikke krat.

Gør kulturerne klar til salg

Langesømessen er lig med startskuddet for fremvisning af kulturer.

Fremmer madforståelse og sociale færdigheder

1.900 børn har i år deltaget på en af de over 100 madskoler, som 4H arrangerer i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.
Side 1 af 34 (662 artikler)Prev1234567323334Next