bannerPos

Roedag på Sofiehøj ved Maribo i juni

Indtryk fra roedagen fra tidligere. I år bliver det torsdag den 13. juni. Fotos: Jørgen P. Jensen

Redaktionen

24-05-2019 10:08
Forskellige skadevoldere er i søgelyset, når roedagen holdes for alle interesserede.

For fjerde gang indenfor de seneste år afholdes roedag på Sofiehøj Forsøgscenter ved Maribo. Det bliver i år torsdag den 13. juni, og det omfattede arrangement er et samarbejde mellem Nordic Beet Research, Nordic Sugar og VKST samt en lang række firmaer indenfor roedyrkning.

I år er der fokus på udbytte og bæredygtig dyrkning af sukkerroer, og i marken vises maskiner, sorter, gødskningsstrategier, ukrudtsbekæmpelse og svampebekæmpelse.

Man kan besøge roedagen enten om formiddagen fra klokken 8.30 til13.00 eller om eftermiddagen fra klokken 12.00 til 16.00, hvor samme program gentages. Midt på dagen serveres frokost til alle.

Arrangørerne bag roedagen oplyser, at der i år sættes særligt fokus på forskellige skadevoldere, og man vil kunne se eksempler på roer med skader. Der orienteres om opbygning af nye prognose- og varslingstjenester for roedyrkere.

Der gennemgås både klassisk ukrudtsbekæmpelse, additiver samt roer, der er forædlet til at kunne modstå anvendelse af ALS-inhibitorer, det såkaldte Conviso Smart.

Rækkesprøjtninger og maskiner

Der bliver demo af en kombination af kemisk og mekanisk bekæmpelse samt såkaldte rækkesprøjtninger, hvor et 25 centimeter bånd over rækken behandles efter en anden strategi end båndet mellem rækkerne.

Maskinudstillingen er en del af turen rundt i forsøgsmarken, og der er mulighed for at høre og se seneste nyt indenfor maskiner til roedyrkning.

Indenfor økologisk roedyrkning vises en række måder at bekæmpe ukrudt i form af falsk såbed, blindstrigling, brænding, strigling samt radrensning med fingerrensere og hypning. Dernæst vises også kørende robotter frem i demo.

Forædlere fra Maribo Hilleshög, KWS, Sesvanderhave og Strube præsenterer hver især to af deres bedste sorter på roedagen. NBR vil også gennemgå sortsafprøvningens principper.

Roedagen er gratis og for alle interesserede. Den foregår på Sofiehøj Forsøgscenter, Højbygårdvej 14, 4960 Holeby.

- Stoltheden springer i øjnene her på dyrskuepladsen

- Her midt i Odense er Det Fynske Dyrskue hvert år med til at minde os om, hvorfor vi med god grund kan være stolte af dansk landbrug og danske fødevarer, lød det fra Torben Povlsen ved åbningen af årets skue.

Operationel leasing kræver indblik i timetal og hektarer

For traktorer skal timebehovet generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, mens der også ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal, vurderer DM&E Agro i en leasing-analyse.

Praktisk Porcus-app letter dokumentationen

Siden 1. januar i år har et EU-krav betydet, at behovet for halekupering skal dokumenteres skriftligt. Porcus Svinefagdyrlæger er klar med en gratis app, der gør dokumentationen ualmindelig enkel.

Åbent hus i forsøgsmark

Centrovice inviterer til gennemgang af forsøgene i Nr. Søby den 25. juni.

Fremtiden er robotter på markerne

- Danske landmænd er blandt verdens bedste til ny teknik, siger Richa Misri, der er fynsk bestyrelsesformand for den nye Farmdroid-markrobot, som nu kører ude i praksis – blandt andet i Jordløse.

Jerseyfolk hygger sig på Helnæs

Kvægfolk forstår at hygge sig i smukke omgivelser. Det skete i sidste uge på Horneland, hvor de fynske RDM- og holsteinfolk mødtes til den traditionelle grillaften. Onsdag den 19. juni er det så jerseyfolkenes tur til et hyggearrangement ved grillen. Det foregår hos Peter Mygind Hansen på Helnæs Søgård. Bedriften med 140 jerseykøer plus opdræt fungerer desuden som besøgsvært for Arlas madskole, der ligger tæt på gården. Aktivitetsudvalget Jersey Fyn oplyser, at det af hensyn til maden er nødvendigt med tilmelding til VikingDanmark senest den 14. juni.

Flere møder i Centrovice-teltet

Flere unge i erhvervet og bæredygtighed er blandt emnerne, som rådgivningsvirksomheden tager op i dyrskuedagene.

Traditionsrig hesteudstilling

Udstillingen kommer igen i år til at dække over et bredt udvalg af hestesportens discipliner, og de fleste racer vil være repræsenteret.

Jerseykalve skal nurses fra fødslen

Jerseyteam lancerer fagdage i juni, blandt dem en på Fyn den 18. juni, og håber, at flere jerseykælvninger resulterer i en levende kalv ved seks måneder.

Velkommen til det »nye« dyrskue

På en række felter, blandt andet på fødevareområdet, har Det Fynske Dyrskue fået et løft. Den nye dyrskueledelse glæder sig over fin opbakning fra udstillerne og ser frem til tre spændende dyrskuedage i Odense med et spækket program.
Side 1 af 30 (593 artikler)Prev1234567282930Next