bannerPos

Eksporterer dyr fra hele Danmark

VikingDanmark forventer at sende minimum 10.000 levedyr over grænsen via deres nye eksportkoncept, VikingLivestock. - For nogle kvægbrugere er der økonomi i at lave kvier til eksport, mens der for andre er større værdi i at lave krydsningskalve, siger Lars Kloster, som er afdelingsleder ved VikingDanmark.

John Ankersen

Journalist
04-07-2019 07:00
1. januar sidste år åbnede VikingDanmark op for deres nye eksportkoncept, VikingLivestock. Her har landmænd mulighed for at sælger kvæg til eksport uanset hvor i landet de bor. VikinDanmark er blandt udstillerne på Landsskuet i Herning

Over 7.000 levedyr har det seneste år krydset grænsen med et lille skub fra VikingDanmarks eksportkoncept, VikingLivestock.
Et koncept hvor virksomhedens internationale netværk af sæddistributører arbejder sammen med det danske netværk af rådgiver om at sælge danske levedyr udenfor landets grænser.
- Viking sælger i forvejen sæd i en række lande uden for Danmark så det var en oplagt mulighed også at sælge levedyr i de lande. Samtidig kommer vores rådgivere og inseminører rund i hele Danmark og hører hvor der er dyr til salg, siger Lars Kloster, som er afdelingsleder ved VikingDanmark.
Konceptet foregår ved at interesserede kvægbrugere er med i en sms-ordning, og modtager en sms når VikingDanmark søger dyr til eksport.
Lige nu kører der i gennemsnit mellem 1-2 læs dyr til Polen hver eneste uge.

Eksporteres primært til Polen og Rusland
Der er primært efterspørgsel efter kvier og alene det seneste år har VikingLivestock eksporteret 4.000 kvier over grænsen. Det er især drægtige kvier, som er mellem 6-8 måneder henne i drægtigheden.
Der er også efterspørgsel efter unge køer og her har VikingLivestock eksporteret 3.000 styk afsted det seneste år til Polen. Det er primært unge køer mellem 1-3 laktation.
De fleste dyr eksporteres til Polen og Rusland, men der er også efterspørgsel fra andre lande, blandt andet England.
VikingDanmark forventer at eksporterer minimum 10.000 dyr i 2019.
For VikingDanmark har det ikke været et spørgsmål om at hente markedsandele ved eksisterende eksportærer, men at udvide markedet for eksport af levedyr.

Alternativ til aflivning af tyrekale
I fremtiden bliver det ulovligt at aflive jerseytyrekalve kort efter fødslen, som mange jerseyavlere indtil nu har følt sig nødsaget til, fordi der ikke er økonomi i at fede tyrekalvene op.
- Her har vi som landmandsejet virksomhed et ansvar for også at hjælpe denne udfordring på vej, forklarer Lars Kloster.
- For nogle kvægbrugere er der økonomi i at lave kvier til eksport, mens der for andre er større værdi i at lave krydsningskalve. I fremtiden ser vi også muligheder i specialiserede produktionsformer, hvor nogle kvægbrugere producerer kvier til danske kollegaer, der ikke har opdræt, forklarer Lars Kloster.

Langsigtet koncept
VikingLivestock rækker længere ud end blot eksport af levedyr. Der er nemlig, hvad man kan kalde en bagtanke ved, at VikingDanmark begynder at eksporter levedyr over grænsen.
- Dem der køber dyrene får set danske kvier og køer og det muliggør en øget chance for også at sælge Viking-sæd til dem efterfølgende, igen til fordel for de landmænd der ejer os, forklarer Lisbet Holm, som er rådgivningschef i VikingDanmark og som ikke ligger skjul på, at det er salg af sæd, som er virksomhedens kerneområde.

På Landsskuet vil VikingDanmark foruden deres eksport koncept også præsentere den nyeste generation af sundheds- og reproduktionsovervågning, SenseHub.

Korn i amerikanersiloer kræver korrekt management

- Husk, at korn opbevaret i amerikanersiloer skal beluftes hver tredje uge hele året rundt. Det er blot en af anbefalingerne fra chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen.

IT-bøvl skubber tilsagnsfrister

Landbrugsstyrelsen udskyder efter IT-problemer fristen til at søge nyt tilsagn til økologi eller pleje af græs til 30. september.

Legat til talentfuld montør

Landbrugsmaskinmekaniker Mathias Lundehave Kristensen fra Flemløse Maskinforretning overrakt Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat og 10.000 kroner.

Renset drænvand risler ud i Kongshøj Å

Første fynske minivådområde er færdigetableret for cirka 520.000 kroner på Anhof i Øksendrup.

51.309 besøgte Landsskuet

Lunefuldt dansk sommervejr afholdt ikke publikum fra at besøge Landsskuet i Herning

Konceptavl med fynske fortrin

- Herhjemme kan vi ikke konkurrere på bulkvarer, påpegede Danish Agros detaildirektør, der ved åbent hus-arrangementet i Centrovice’s forsøgsmark ikke forudskikkede stigning i kornprisen.

Afgrøderne står rigtig flot

Efter en vejrmæssig skiftende sæson tegner det til en stor avl på de fynske marker. Det var konklusionen efter en rundtur i Centrovice-forsøgsmarken ved Nr. Søby, hvor over 100 fynske planteavlere deltog forleden.

Solrig 2. dag på Landsskuet

En grå og halvvåd torsdag bød gav godt 15.000 gæster på Landsskuet i Herning. Fredag er startet ud i dansk sommer med sol og lune temperaturer

En effektiv og klimavenlig landbrugsproduktion

Den nyslåede fødevareminister, Mogens Jensen, (S), ser frem til et givtigt samarbejde med landbruget og fødevaresektoren – som han mener både er, og bør være både effektiv og klimavenlig

Skarpere østfynsk korn og foderstoffer

Østfyns Korn & Foderstof har ansat Hans Jørgen Hansen, der har over 30 års erfaring i branchen.
Side 1 af 32 (622 artikler)Prev1234567303132Next