bannerPos

Herpesvirus blandt fynske heste

Ledelsen bag Det fynske Dyrskue følger naturligvis også udviklingen med den alvorlige herpes-virus og håber på, at det når at klinge af inden længe. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
08-05-2018 07:00
- Lige nu forholder vi os rolige og afventer situationen, indtil vi kommer nærmere dyrskuet, siger dyrskuechef Gitte Bech om situationen med herpesvirus i enkelte fynske hestehold.
For cirka en måneds tid siden lød de første meldinger om mistanke om herpesvirus blandt fynske heste. Mistanken blev få dage senere bekræftet, og Højgård Hestehospital har løbende informeret via Facebook.
Om godt en måned er over 300 heste tilmeldt Det Fynske Dyrskue. Derfor følger dyrskueledelsen naturligvis også udviklingen med den alvorlige virus, der ifølge meldinger fra Højgård Hestehospital i skrivende stund har kostet tre heste livet og forårsaget sygdom med neurologiske tegn og feber hos rigtigt mange heste til følge.
- Fra dyrskuets side er vi fuldt klar over den risiko, man som hesteejer står overfor, og vi holder nøje øje med udviklingen i sygdomsforløbet, lyder det fra dyrskuechef Gitte Bech, der løbende er i tæt kontakt med de veterinære myndigheder og dyrlæger.
Hun fortæller, at hun også har fået opkald fra andre dyrskuer i landet, der står overfor at afvikle dyrskue før Det Fynske Dyrskue.
- Lige nu forholder vi os rolige og afventer situationen, indtil vi kommer nærmere dyrskuet. Jeg håber jo stadig på, at det når at klinge af inden første juni, understreger dyrskuechefen, der lidt efterlyser en officiel udmelding fra øverste myndighed, Fødevarestyrelsen.
- Vi stiller helt klart ikke hestenes liv på spil, men forholder os lige nu til de anbefalinger som Højgård Hestehospital kommer med, understreger Gitte Bech.
 

Ib Jensen stopper

Fyns Familielandbrug skal vælge ny formand på den kommende generalforsamling.

Vådt år for planteavlen

Efter tørken i 2018 blev 2019 et af de vådeste år nogensinde, fastslog Fyns Familielandbrugs formand på LRS’s planteavlsaften i Svendborg.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Energinet kom i dobbeltild i Davinde

Der blev skudt på Energinet både fra lodsejere og miljøforkæmpere under et møde om Baltic Pipe-gasledningen i Davinde Forsamlingshus.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Oplagt for de unge

DM&E Fyns nye formand opfordrede ved generalforsamlingen medlemmerne til at tage flere elever ind i virksomheden.

Formandsskifte i Fyns LandboUngdom

Da Fyns LandboUngdom for nylig afholdt Årssamling, inkluderede det en overlevering af formandsposten. Den afgående formand Frederik Petersen går efter post i LandboUngdoms landsledelse.
Side 1 af 45 (890 artikler)Prev1234567434445Next