bannerPos

Maskinudstilling på en ny måde

Jan Bilstrup forventer, at den nye maskinudstilling bliver en flot kulisse for dyrskuets gæster og samtidig et godt mødested mellem maskinudstillere og landmænd.

John Ankersen

Journalist
12-06-2019 06:28
Horsens Dyrskue & Madmarked klar med nyt og mere tidssvarende koncept for maskinudstillere

Når Horsens Dyrskue & Madmarked løber af stablen den 14. og 15. juni, bliver det med et nyt og spændende koncept for den professionelle maskinudstilling, som i højere grad end før sætter fællesskabet og mødet mellem mennesker i front.
- Dyrskuet i Horsens får i år en helt ny profil med madmarked, legeland og andre nye aktiviteter på programmet ud over selve dyreudstillingen. Derfor er det også helt naturligt, at maskinudstillingen nytænkes og tilpasses nutiden, det er der i høj grad brug for, siger Jan Bilstrup, indehaver af maskinforretningen JØLA i Brædstrup.
Han sidder i bestyrelsen for foreningen bag dyrskuet, Land & By ØSTjylland, og han står i spidsen for maskindivisionen på dyrskuet. Sammen med andre i bestyrelsen har han i de sidste måneder arbejdet på at udvikle maskinudstillingen til at blive mere moderne og tidssvarende.
- I min barndom tog landmændene til dyrskue for at se alt det nye inden for maskiner og måske for at slå en handel af. 
- I dag kender landmændene stort set det hele, inden de tager af sted. De orienterer sig på nettet og ved, hvad de skal forholde os til.
- Derfor handler dyrskuet om noget helt andet i dag, nemlig om at skabe en flot kulisse for byens befolkning, så vi kan præsentere landbruget. Det handler også om at skabe mulighed for en god menneskelig kontakt mellem udstillere og landmand. De to formål skal smelte sammen, og det er udgangspunktet for vores nye plan, forklarer han.

Vi skal have bøtten vendt
Jan Bilstrup påpeger, at maskinudstillingen i de senere år har haft for lille deltagelse af de større maskinhandlere, og at den bar præg af ganske få professionelle maskinhandlere med meget store stande.
- Vi skal have bøtten vendt og vi skal gøre det sjovt at udstille maskiner på dyrskuet, så vi får flere med. Vi skal have et fællesskab, og vi skal gøre det interessant og sjovt for maskinhandlerne at være med. Samtidig skal vi ned på et lavere udgiftsniveau.
- Derfor prøver vi nu at køre efter et nyt koncept, hvor vi danner rammerne med en standard-platform, man kan være med på. Hver udstiller får hver sin ens stand, som ikke er særlig stor, omkring 10 gange 15 meter, forestiller vi os. Alle udstiller får en stand af denne størrelse med telt, flagstang og banner.
- Standene bygges op, så der er optimale muligheder for at møder gæsterne på dyrskuet hele ude ved gangene, hvor folk bevæger sig rundt. Det er utroligt vigtigt, at vi ikke står helt tilbage inde i hjørnet af et telt, hvor ingen kan se os. Vi lægger meget vægt på, at vi skal have en åben udstilling, og vi vil ud og tage godt imod gæsterne.

Traktor som årets tema
Årets tema på udstillingen er traktorer, og det er tanken, at hver udstiller har én traktor med – og ikke andre redskaber.
- Næste år kan temaet måske være såmaskine, gødningsspreder eller noget helt tredje, siger Jan Bilstrup, der har store forventninger til det nye koncept, som han håber, vil slå godt an.
- Det bliver markant billigere for maskinhandlerne at være med, fordi de ikke skal have et stort antal maskiner med. I princippet kan de nøjes med en traktor, et par borde og stole og en kasse øl eller hvad man nu vil byde på.  Selvfølgelig koster det noget at have sin stand, men man slipper for dyre transportudgifter.
- Vi placerer maskinudstillerne som en allé, der bliver en flot kulisse for byen – og et super godt mødested mellem landmandskunder og deres kunder, siger Jan Bilstrup, der har fået positiv respons og opbakning til planerne.
Han forventer, at et sted mellem 15 og 20 professionelle maskinhandlere vil deltage, hvilket er en markant stigning i forhold til de foregående år.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Dyrskuechefen til Lundsgaard

Alex Nielsen er blevet ansat som eventchef for Anexet på godset ved Kerteminde.

Stougaard vil holde regeringen op på klimaløfter

Halmbranchen glæder sig over en klimaambitiøs regering. Men nu skal der handling bag ordene, mener Danske Halmleverandører.

Køng-landmand styrer sin risiko med succes

Hans Raahauge har gode erfaringer med DLG’s risikostyringsværktøj Risk Management.

Plovekspert holder nyt pløjekursus

Landbrugsrådgivning Syd inviterer til pløjekursus ved Ørbæk den 3. september, hvor man kan deltage både med og uden plov.

Dyrskuechef har søgt nye muligheder

Siden oktober 2018 har Alex Nielsen stået i spidsen for Danmarks ældste dyrskue. Han har nu efter flere overvejelser valgt at søge nye veje og fratræder derfor stillingen som dyrskuechef.

Direktør fik syn for skoven

Fra en karriere i byggebranchen har Lars Muldbak tilpasset organisationen og intensiveret fremtidssikringen af Skovdyrkerne Øerne.

Begrænsningens kunst ved skovrejsning

- Vi er midt i en ansøgningsperiode for tilskud til privat skovrejsning, og mange spændende projekter er på tegnebrættet, lyder det fra skovrider Thomas Ravn, der har gode råd til, hvordan skovrejsningsprojekter kommer vellykket fra start og bliver til bæredygtig skov og ikke krat.

Gør kulturerne klar til salg

Langesømessen er lig med startskuddet for fremvisning af kulturer.

Fremmer madforståelse og sociale færdigheder

1.900 børn har i år deltaget på en af de over 100 madskoler, som 4H arrangerer i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.
Side 1 af 34 (662 artikler)Prev1234567323334Next