bannerPos

Landbruget slår dørene op

Både bierne og biodiversiteten i øvrigt har glæde af gårdens lille mark med solsikker. Familien på Erenbjerggård, som inviterer indenfor til »Åbent Landbrug« på søndag, er her repræsenteret af Benny og Kirsten Bonde samt svigerdatteren Charlotte. Christian Bonde var på arbejde, da billedet blev taget.

Tekst og foto: Anders Kurt Simonsen

Freelancejournalist
10-09-2018 08:00
På søndag er der mulighed for at besøge landbrug over hele Danmark. I alt 52 bedrifter slår dørene op. Tre af dem er på Fyn.

Søndag den 16. september er der »Åbent Landbrug« over hele landet. Traditionen tro indbyder et stort antal landbrugsbedrifter af mange typer og størrelser den tredje søndag i september fra klokken 10 til 16 alle interesserede til at besøge og opleve dansk landbrug på nærmeste hold.

De senere år har flere end 80.000 børn og voksne landet over hvert år brugt den tredje søndag i september på at se og opleve, hvordan et nutidigt dansk landbrug ser ud, hvad de involverede familier og medarbejdere laver, og hvordan de har det. Og arrangørerne påpeger, at der er plads til, at endnu flere med egne øjne kan få et godt indblik i, hvorfor danske fødevarer er eftertragtede verden over, og at dyrevelfærden er i top.

Fjerde og femte generation

Blandt de 52 bedrifter landet over, som på søndag bogstaveligt talt slår stalddørene op i forbindelse med Åbent Landbrug, er de tre beliggende på Fyn.

Det er Gyldensteen Gods, Gyldensteensvej 101, Bogense, der udover planteproduktion har specialafgrøder som æbler, løg og græskar, kvæggården Lykkesholm, Juelsbergvej 12, Harndrup samt den økologiske kvægbedrift på Erenbjerggård, Assensvej 21, Broby.

LandbrugFyn har forud for »Åbent Landbrug« besøgt Erenbjerggård i Broby, der ejes og drives af Kirsten og Benny Bonde, begge 58 år.

Desuden medvirker sønnen Christian og svigerdatteren Charlotte i et vist omfang i gårdens drift.

Læs om Erenbjerggård i denne uges LandbrugFyn – se avisen allerede nu her på hjemmesiden.

 

0

Mærkning af heste og mærkningspladser på Fyn

Der tilbydes besigtigelse og mærkning med mikrochip af heste og ponyer i forbindelse med de to følskuer der afholdes på Fyn i august. Dansk Varmblod gør dog opmærksom på at årets følskuer er lukket for publikum grundet COVID-19.

Vinterraps skal etableres rettidigt

De nye krav om øget areal med efterafgrøder, der gælder fra kommende efterår, lægger yderligere pres på landmændene, der går en meget travl august måned i møde. Reglerne sætter blandt andet rapssåningen under pres og gør, at mange landmænd i højere grad har brug for sorter, der er hurtigstartende.

Stor styrbar sprøjte

Den nye Amazone UX6201 vist frem ved arrangement hos O. Søndergaard & Sønner.

Landbrugsrådgivning Syd opruster på ejendomsfronten

1. august tiltræder Niels Jepsen som revisor og ejendomsrådgiver.

Fynsk bondegårdsferie melder alt optaget

Kulinariske Kildegaarden i Frørup må sige nej til flere, som gerne vil på bondegårdsferie.

Middel høst i sigte

Høsten af vinterbyggen er overstået, og nu går høsten af raps og de store afgrøder som hvede, rug og vårbyg for alvor i gang.

En aften med natur på Aalegaarden

Velas indbyder torsdag aften til markvandring med fokus på læhegn, skov, eng og biodiversitet.

Landbrugsjord omlægges til skov

Fynsk projekt er blandt de første med multifunktionel jordfordeling, hvor 630 hektar øst for Svendborg forventes at blive omlagt til skov. I alt regner Landbrugsstyrelsen med, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

50-års fødselsdag i Glamsbjerg

Hos GMC indbydes på fredag til reception i anledning af medindehaver Kristian Jørgensens runde fødselsdag.
Side 1 af 56 (1114 artikler)Prev1234567545556Next