A/S OVETHI - Dansk Dæk Service søger fremtidens dækmand!

Virksomheden: A/S Ovethi – Dansk Dæk Service er en familieejet virksomhed fra 1954, der sælger dæk og yder dækservice til alle typer køretøjer – fra personvogne, varevogne og 4x4 til alle typer landbrugskøretøjer, lastvogne og entreprenørmaskiner. Virksomheden er med sine 12 afdelinger og ca. 70 medarbejdere en af landets største inden for sit område og den eneste, der udelukkende arbejder med dæk og fælge.

Stillingen: Til vores afdeling i Hjørring søger vi en person, vi kan bygge vores velfun-gerende dækforretning videre sammen med, og som på sigt kan udfylde en ledende rolle i afdelingen. Gennem praktisk arbejde på værkstedet og i felten med montering og reparation af dæk og fælge inden for både landbrug og industri, skaber du sam-men med vores nuværende afdelingsansvarlige rammerne for en sund og overskuds-givende dækforretning. Målet er her som i alle afdelinger, at såvel medarbejdere som kunder opfatter Ovethi som en seriøs partner i området. 

Vi forestiller os følgende:

Personlig profil:

  • Du bor i området
  • Du er udadvendt og god til mennesker
  • Du er en dygtig sælger
  • Du besidder en god portion ’pondus’ og er god til at træffe beslutninger
  • Kvalitet er afgørende i alle aspekter af dit arbejde
  • Du ser fordelen i godt samarbejde og god, daglig kommunikation
  • Du kan li’ at have orden i tingene

Faglig profil:

  • Du har sandsynligvis en håndværksmæssig uddannelse inden for fx landbrugs-   eller entreprenør-maskiner eller er uddannet landbrugsmekaniker
  • Du har erfaring med salg og kundebetjening
  • Kørekort B og C
  • Du har en solid it-erfaring på brugerniveau

Lyder jobbet som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til afdelingsleder Jørgen Thomsen på ovethi@ovethi.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan Jørgen Thomsen kontaktes på mobilnr. 40 36 10 63. Vi kalder egnede kandidater til samtale løbende – og venter gerne på den rette kandidat med det helt rette potentiale.  Vi ser frem til at høre fra dig!
 

Flere muligheder

Roerslevgaard Entreprenør ApS v/Lars Christiansen


Salgs- og avlskonsulent

Breedncare Danmark ApS


Hegnsmontør til Thy

Pit Hegn/Østjysk Hegn