Mange til åbent hus i Ringe

Erik Hansen 05-02-2018 14:38:45
1.500 besøgende var der til åbent hus-dagen i Ringe Maskinforretning. Foto: Erik Hansen
Både Ringe Maskinforretning og AgroFyn havde stort besøg ved åbent hus dagene.

Ikke mindre end 1.500 gæster var i lørdags til åbent hus i Ringe Maskinforretning. Både fredag og lørdag var der også åbent hus hos AgroFyn i Ringe.

Begge steder meldes der om stor interesse og købelyst.

Blandt andet fortæller direktør Hanne Korsdal Olsen, at Ringe Maskinforretning i indeværende sæson har solgt ikke mindre end 10 Claas-mejetærskere op til høst 2018. En 41 fods Claas Lexion 780 med bælter, købt af en lokal kunde, blev vist frem blandt de mange udstillede maskiner i værkstedet på Ringe Maskinforretning. Også seks større Case entreprenørmaskiner er blevet solgt allerede i indeværende år.