Når marken er mejet

Søndag 10. september 2017 8:00
- De seneste års udvikling på Vestfyns Hjemstavnsgård med en stor indsats af mange frivillige har været en positiv oplevelse, sagde Assens-borgmester Søren Steen Andersen blandt andet i sin høsttale på gårdspladsen.

Høstvejret viste sig fra sin bedste side, da Vestfyns Hjemstavnsforening sidste lørdag, den 2. september, holdt sin traditionsrige høstfest på museet Vestfyns Hjemstavnsgård i Gummerup ved Glamsbjerg.
Den gamle Landmålergård fra 1700-tallet havde som sædvanlig sørget for den helt rette høstfeststemning med sang, musik, høsttale, kaffebord, arbejde på gården m.m. Og et stort antal besøgende lagde i dagens løb vejen forbi den velholdte museumsgård.
Før og efter middagspausen sørgede spillemandsgruppen »Mollevit« for musik og stemning til kaffen og den medbragte mad, hvorefter Assens Kommunes borgmester, Søren Steen Andersen, holdt høsttalen. Det skete på gårdspladsen, som inden høstfesten var blevet gjort mere jævn og handicapvenlig med grus og stenmel mellem de toppede brosten.

Formidling

Borgmesteren indledte med nogle sammenligninger mellem gamle dages høst, hvor mændene svang leerne, og koner og piger bandt det afhøstede korn i neg, som efterfølgende blev sat sammen i skokke, indtil kornet var blevet tørt nok til at blive kørt hjem til gårdene. Og så høsten i dag, hvor de store mejetærskere og halmpressere får markerne tømt på – næsten – ingen tid. Hvis ellers vejret er til det!- Høstvejret har drillet en del i år. Men når vi ser og hører, hvordan vejret har artet sig rundt omkring i verden, så skal vi ikke klage.
- Der er altid noget at lave på en bondegård. Det er der også her på Hjemstavnsgården, ikke mindst med at vedligeholde de smukke gamle bygninger, fortsatte Søren Steen Andersen, der glædede sig over, at det er lykkedes byrådet at finde penge til et treårigt tilskud til museet, som formidler historien om landbrug og håndværk på Vestfyn.
Og så fortsatte høstfesten ellers med fællessange og med høstvognens ankomst med det sidste læs. Og vognens følge af piger og høstkarle markerede traditionen tro høstens afslutning med at »vætte for kål«, hvorpå de blev beværtet med en »rød tår«, - så kålen i urtehaven undgik at blive »høstet«!