Madsens mink er næsten lugtfrie

Lørdag 2. september 2017 6:00
Torben Madsen har med Madsens mink 25.000 tæver og 150.000 hvalpe fordelt på fire farme ved Grindsted. Han får 6,2 hvalpe i gennemsnit pr. tæve.
 – Siger du mink, så associeres det udover bløde pelsfrakker, også ofte med en grim lugt. Sådan er det imidlertid slet ikke hos Madsens Mink ved Grindsted. Her æder aktive mikroorganismer stort set lugten fra minkgyllen.  

Landmand Torben Madsen har haft mink siden 1987 og har 175.000 af slagsen fordelt over fire farme. Han har aldrig fået klager over lugtgener, lige indtil han for fem år siden tog på en tre ugers lang sommerferie til Canada med familien.

- Vi havde forinden bygget en ny minkfarm, og sommeren var rigtig varm det år. Dét vi ikke vidste, var, at der sker noget med nyt beton og gylle, når det bliver så opvarmet. Gyllen gærede simpelthen, og det lugtede af ådsler. Naboerne var selvfølgelig plagede af det, og der blev ringet til kommunen, og medierne bragte det op – og så kørte møllen ellers, forklarer ejer af Madsens Mink, Torben Madsen.

Undersøgte markedet 

Torben Madsen begyndte derfor straks at undersøge sagen, da han var hjemvendt fra ferie. Først blandede han kvæggylle i tanken, som flyder oven på, og dermed lukkede af for lugten. Men dernæst investerede han også i midlet »Biosaherb«, som er aktive mikroorganismer, der er blandet op med en GMO-fri, økologisk urteblanding. Kvæggyllen var en engangsforestilling, men mikroorganismerne er hængt ved.

- Når sådan noget sker, så kommer der tips rundt omkring fra kollegaer. For der er jo ingen, der har lyst til at stå model til sådan en storm, da den ikke kun rammer mig, men alle minkfarmere. Vi kan selvfølgelig ikke undgå lugt fuldstændigt, men vi vil gerne have et godt renomme, så det var vigtigt for mig, at gyllen ikke lugtede, når det kom i tanken, forklarer Torben Madsen, som ikke siden brugen af Biosaherb har modtaget klager. 

Intet hokus pokus 

Minkgyllen hos Madsens mink er så stærk, at den har 14-15 kg N pr. kubikmeter, og derfor kunne landmanden før i tiden risikere at svide planterne. Men mikroorganismerne har ikke kun ændret gyllens lugt.

- Det problem har vi ikke mere, vi har ovenikøbet fået flere regnorme, og det er jo et rent sundhedstegn hos jorden. Det er intet hokuspokus i det. Det er bakterier, som blandes med sukker, som laver en opformering, og så hælder vi det i tanken. I tanken bliver bakterierne ved med at formere sig, og spiser kvælstoffet, men ikke så der er mindre kvælstof i tanken bagefter, men dét, der er tilbage, er bedre tilgængeligt, forklarer minkavleren.

Derudover giver mikroorganismernes arbejde med gyllen også en mere cremet konsistens, der gør den nemmere at arbejde med.

- Hvis vi ikke blandede mikroorganismerne i, så skulle vi røre meget mere. For alle fiskeben fra minkfoderet bliver omdannet bedre, så de ikke ligger på bunden. På den måde så får vi også det hele med ud på marken og skal ikke bruge ekstra tid på at rengøre tankens bund, pointerer Torben Madsen.

Bedre afgrøder 

Biosaherbs effekt på gyllen kan landmanden også se på sine 600 hektar afgrøder, som er begyndt at optage flere af jordens næringsstoffer. 

- Det er jo egentligt simpelt, giver du ikke din plante næring eller lader stå til, så bliver den syg eller dør. Det er så vigtigt, at der er næring i jorden, og det er det Biosaherb gør, den hjælper jorden til at gendanne jordens næringsstoffer. Alle landmænd udvikler hele tiden deres bedrifter, Biosaherb er bare et af hjælpemidlerne til bedre jord og fjernelse af lugt, forklarer Torben Madsen.

Minkavleren sprøjter derfor ikke længere mod svamp eller forebygger på anden måde, da det ikke længere er nødvendigt. Sprøjtning mod ukrudt kan han dog ikke undgå.

- Hvis du har en sund jord, så har du bare sundere planter. Vi har også prøvet at bruge mikroorganismerne i minkenes foder, men jeg så ikke en forskel. Men måske vores foder bare er tiptop, for jeg ved, at det virker hos andre, siger landmanden og fremhæver:

- Jeg skal selvfølgelig stadig passe min jord, og vi har for eksempel ændret vores dyrkningsmetoder, så vi kører minimal jodbehandling. Vi stoppede med at pløje sidste år og løsner bare jorden nu, så vandet kan komme begge veje. Sammen med mikroorganismer og planterester bliver der omdannet mere humus, og så kan marken også bære mere vand og bedre klare en eventuel tørkeperiode.

Fokus på hygiejne 

Den »nye« gylle har ifølge Torben Madsen været alle pengene værd, og selvom han er glad for, at gyllen lugter mindre, og at det har en sidegevinst for planterne, så understreger han, at hvis man vil undgå lugtgener og fluer, så er det grundlæggende et hygiejnespørgsmål. 

- Det handler jo bare om god hygiejne. Der må ikke ligge foderrester, for hvis det bliver vådt, så kommer der maddiker i. Der skal være fugt, før der kommer fluer. Hvis afføringen fra minkene ender på gulvet og ikke i gyllerenden, jamen så samler vi det op, for ellers vil det lugte. Det er helt simple ting som en fluesnor og rengøring, siger Torben Madsen og medgiver, at farmen ikke er hundrede procent lugtfri:

- Det er klart, det kan ikke undgå at lugte, når vi skraber gyllen fra renden og pumper det over i tanken. Men det er tre gange om ugen en halv time ad gangen, og vi prøver at tage hensyn til tidspunktet. Men så vidt muligt skal den lugt, der er tilbage, holdes i tanken, og det var ikke minkene, som lugtede dengang for fem år siden, det var en gæret gylletank, slår minkavleren fast.